Sådan forebygger du bedst mod sportsskader
Sportsskader er frustrerende – både for den seriøse sportsudøver og for den glade motionist. De forhindrer dig i at dyrke, den sport du elsker – og påvirker måske også din dagligdag. Derfor skal de selvfølgelig også gerne undgås.
I mit virke som fysioterapeut har jeg set mange sportsrelaterede skader som har holdt mange fra at fortsætte deres sport eller helt er holdt op med at dyrke sport. Og det er bundærgerligt. Derfor har jeg i det følgende indlæg fokus på, hvordan du selv kan komme sportsskaderne i forkøbet.
Varm op
Du har sikkert hørt det før – men med god grund. For eksplosive bevægelser og kolde og stive led og muskler er ikke nogen god kombination. Start derfor altid let ud, så dine muskler er opvarmede og fleksible, når du går i gang for alvor. Brug mellem 10-15min til du får sved på banden.
Stræk ud
Det er en rigtig god idé at gøre udstrækningsøvelser til en integreret del af din træningsrutine. Udstrækning efter træning er selvfølgelig ikke en garanti for, at du helt undgår skader, men de er i høj grad med til at gøre din krop mere smidig. Husk at strække ud med forsigtige bevægelser uden ryk. Det er flexibiliteten i muskelsener og ledbevægelighed der øges ved lette stræk.
Lyt til din krop
Rigtig mange overbelastningsskader i knæ, lyske, skinneben, lænd og ryg opstår, fordi udøveren kører utrætteligt på uden tilstrækkelig hvile. Hvis du er grebet af en sport er det da også forståeligt, hvis du har lyst til at være i gang så ofte som muligt. Men kroppen er desværre ikke bygget til at være fysisk på hele tiden, og derfor er det vigtigt, at du giver dine muskler og led tid til at restituere.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om forebyggelse af sportsskader, er du altid velkommen til at kontakte mig. Jeg har arbejdet som fysioterapeut siden 2001, og jeg giver gerne et god råd med på vejen, så du kan blive i bevægelse – hele livet.